fredag den 3. juni 2011

Det var så det år...

Hej derhjemme,
Hvad kan jeg sige? Jeg beklager endnu en gang at jeg ikke har fået opdateret min blog i en evighed! Men, tiden går virkelig hurtigt herovre, og jeg har simpelthen ikke tid til afslapning i hverdagen :D
Lige nu er jeg f.eks lige ved at lave aftensmad - der er næsten ikke et tidspunkt i døgnet hvor jeg bare laver ingenting :)

Et glimrende eksempel på hvor hurtigt tiden er gået, er at denne weekend er årets sidste rotary-weekend (!!!!!) - og dermed sidste gang jeg kommer til at se alle mine dejlige rotary-folk samlet, i nok meeeget lang tid! Suk...
Vi tager til Niagara on the Lake til en fundraiser hvor vi skal cykle 50 km - fra NotL til Niagara Falls og tilbage igen - så vi har været ude og købe ny cykel, som jeg forresten har været ude og prøvekøre idag - og den er awesome :D

Imorgen er der præcist 2 måneder til at jeg tager hjemad... Jeg kan slet ikke forstå at det år gik så hurtigt!. Jeg glæder mig til at komme hjem og se alle igen, men er på samme tid ked af at skulle efterlade alt det her, herovre.. Ifølge alle mine venner herovre, kommer jeg slet ikke hjem - da de har planlagt at kidnappe mig, haha :D sååååe, vi får se om jeg ankommer til Kastrup d. 4. :D

Jeg arbejder på et picasa-album med New York og Washington billeder - det skulle gerne være færdigt snart! ;)

<3 - Laura

torsdag den 21. april 2011

Prom

En lille opdatering;
Prom er blevet lagt på d. 17 juni, og jeg har såmen ikke bare en kjole, men nu også en date! :D - eller, en ven ;)
Min tennisbuddy, Cliff, sagde ja til at gå med mig - så nu er jeg ikke den eneste ved frokostbordet der ikke har en date, haha :D niiice!!




^min kjole: stropløs, gulvlang, champagnefarvet og med folder - den er super flot, og enkel. Det tog mig lag tid før jeg fandt en der ikke var lyserød med glimmer og perler og alt det der, fyføj!
Den er dog alt for lang, så jeg skal have den syet ind og op :D

Håber at i har det godt!
<3 - Laura

onsdag den 20. april 2011

Det virkede!! Jeg kan uploade billeder fra min ipod nu, seeejt :D i fik lige en lille kat (buddy) med som prøvebillede, haha :D


<3 - Laura



<3 - Laura

Påskeferie

Hej derhjemme,
Nu synes jeg lige at der skulle lidt gang i bloggen igen, efter et stykke tid uden opdateringer. Jeg skriver desværre fra min iPod, så jeg kan ikke lige oploade billeder - det må vi gemme til en anden god gang, når jeg sidder foran den bærbare.
Nu er det jo blevet påskeferie, og for een gangs skyld holder Bixler-klanen faktisk en stay-cation (stay-home vacation) da der ikke er nok feriedage for Jackie til at rejse rundt senere på året - der er jo planlagt ture til NYC, Washington DC, South Carolina, og ud vestpå, i år, hvor den første allerede er i maj, hvor vi smutter til New York City! ;) - niiiice!!
Anyways, så jeg chiller bare her i Medina med de af mine venner der heller ikke rejste til Florida eller Myrtle Beach, eller hvor nu de andre smuttede hen! - der er tennistræning hver dag i ferien, klokken 9 om morgenen, så der er stadig noget at stå op til, og så har jeg også tilbragt lidt tid på Seaway Insurance Ass. kontoret (Bill's firma) hvor jeg hjælper kontordamerne med at få skannet diverse ting ind, så det er ganske glimrende!

Jeg havde længe lovet B&J en ordenlig dansk middag, og d. 10. April - på min kære mors fødselsdag - besluttede jeg mig for at det skulle være! Så jeg lavede den helt store festmiddag med kartofler med brun sovs, frikadeller og rødkål - mums!!! Det var godtnok lækkert, efter at have undværet det så længe :D
Nu går jeg bare og lyster efter en rugbrødsmad med leverstohej og syltede rødbeder, eller en sildemad med karrysalat og rå løg ... Eller makrel i tomat og mayonaise - jeg kunne blive ved længe! :D jeg tror de har ret, når de suger at man ikke ved hvad man har, før det pludseligt er væk, for dansk mad er nok noget af det bedste i verden!! <3

Nå, nok om mad-fantasier, jeg tror at jeg vil smutte i seng; klokken er trods alt over elleve, og jeg vil prøve at se om jeg kan få fat i den kære Johanne + hr. Bendix klokken syv imorgen tidligt - det der med tidsforskelle, det er altså ikke liiiige mig!

Hold jer muntre!
<3 - Laura

fredag den 8. april 2011

Nyt!

"Så for søren!" tænker i nok, "nu skal der vidst nok ske noget på Laura's ellers så forsømte blog!" - og det kan i have helt ret i, nu vil jeg nemlig til at lægge en ordenlig omgang ind.. so - hvad har jeg været op til? (been up to = været op til, fordansket? nejda!) ..

Jeg har såmen lavet lidt af hvert, såsom at gøre haven omkring huset forårsklart, med den helt store lugning. Juhuu! det var fantastisk sjovt - eller :D .. det er jo hvad det er, lugning er ikke lige det der ligger højest på min bucketlist, men det skal jo gøres! og fint ser det jo ud, bagefter!
Som en lille overraskelse tog vi i Drive In-biografen bagefter, hvor man kan se to nye film for $8 pr. person, så vi var inde og se først "Hop" - den om påskeharen og en kylling der prøver at overtage kontrollen over påskeæggene; den var nu meget sød, selvom det var en børnefilm - og bagefter "Little Fockers" som er en fortsættelse til "Meet the Fockers" eller hvad den nu hed; den var også meget sjov! Det sjoveste er næsten bare når Bill griner, for det er ikke noget med en lille kluklatter eller et smil, nej nej - den får hele armen; HA HA HA!!! og så er han ellers bare stille igen. Nogle gange er det næsten skræmmende :D - og han har rigtig slem astma, så sommetider kan han ikke trække vejret efter et latteranfald - det er stærke sager må man sige :D
Vi skal faktisk også i Drive In'en igen i aften, for at se "Your Highness" og "Paul" - den førstnævnte minder om en kvindelig Robyn Hood, og den anden er om en alien - som den herlige mr. Depp har lagt stemme til, så det skal nok blive godt! ;)

Noget af det allerfedeste ved at gå på en ægte amerikansk High School, er alle mulighederne for at spille en sport. Jeg er startet til tennis, som jeg også tror at jeg har fortalt jer - og det er meeeega fedt! Jeg har fundet ud af at jeg har VIRKELIG dårlig øje/hånd-koordination (jeg vidste godt at jeg ikke var så god til videospil, siden jeg ikkengang kan komme igennem 1. bane i Ane's Mario-spil, meeeeeeen) hvilket desværre er noget man har brug for til tennis.. men jeg har det sjovt, også selvom bolden ikke altid kommer over nettet! :D

Jeg holdte et oplæg for den lokale Lions Club den anden dag, til deres ugentlige møde. Det gik rigtig fint, og de var rigtig glade for at jeg ville - så det var lækkert :D jeg fik masser af spørgsmål om hvor meget kriminalitet der var i DK - lige så meget som her?, om hvorfor jeg tog på udveksling, og masser af andre ting - bl.a. også om jeg selv havde lavet præsentationen, hvilket jeg kun kan sige ja til da! :D
Det er lækkert når der er nogle der inviterer eén ind som "Guest Speaker of the Week" - så føler man sig lidt god, haha :D

Min klassering kom med posten i forgårs! det var en gave fra Bill og Jackie, med skolenavnet (MHS), året (2011) og maskotten (Mustangs) på, i skolens farve (rød) - og med mine initialer (LHH) indgraveret på indersiden. Den er rigtig fin!;

Alright, jeg smutter til tennistræning nu, og derfra i biffen. Jeg lægger flere billeder ind når jeg kommer hjem!
Jeg har forresten også en opgave at lave, til fotografi-klassen, hvor jeg skal tage mit selvportræt. Jeg tænker lidt Pablo Picasso-agtigt med en lang lukkertid, trefod, lommelygte og en lampe som materialer - det skal nok blive sjovt!
Hold jer muntre, elsker jer,
<3 - Laura

torsdag den 24. marts 2011

Mens vi venter..

En lille opdatering om hvad jeg går og laver, siden jeg ikke har fået skrevet om Florida-turen endnu, og nok heller ikke får det gjort i løbet af de kommende dage.. Og jeg har haft dårlig samvittighed, siden jeg ikke har opdateret i 10 dage nu.. He he :D

Nå, men herovre sker der såmen ikke det store.. Jeg arbejder på en kubistisk fotomontage i Photo-klassen, og har taget nogle fede billeder med spejle - jeg skal nok lægge det færdige resultat herind; jeg håber at det bliver godt! Lige pt ser det ret godt ud ;)
I fritiden spiller jeg tennis sammen med Lisa, Julia, Maggie, Cliff og en masse andre - det er rigtig rigtig sjovt, også selvom jeg er VIRKELIG dårlig til det :D jeg forstår slet ikke reglerne; helt ærlig, hvor ulogisk er det ikke lige at man tæller: 15, 30, 40, 60/match - ikke 1, 2, 3, 4? :D men nej nej...

Vi var til et baby-shower forleden dag, ved noget af Bill's familie. Jennifer er gravid med en lille pige, og er du heeeeeelt gal hvor var alt bare lyserødt!! Blomsterne, bestikket, servietterne, ja selv lagene i kagen var lyserøde!
Nå, jamen, i amerika er det meget normalt at når man venter sig, holder man et baby-shower, hvor man får masser og masser af gaver - til den lille ny.. Jeg synes personligt at det er mærkeligt at man ikke giver gaverne til barnet, når det er født og rent faktisk er til stede, men det er vel sådan traditionen er herovre :D
Det var en meget hyggelig dag, med masser af lyserød mad og lyserød punch, og og og.. :D

Senere den dag tog vi til en hockey kamp, hvor vi var inviteret op i den boks som det firma nogle af Jackie's venner arbejder for, ejer. Og jeg må give Jackie ret i at når man først har set en kamp fra boksen, er det den eneste måde man nogensinde har lyst til at se en kamp på igen! Udsigten over banen var fantastisk, og der var eget badeværelse (ergo man behøver ikke stå i kø for-ever) og stor buffet :D - lækkert!
Buffalo tabte desværre i overtiden, 5-4 til Washington..

Det er alt hvad jeg har at sige lige nu,
Jeg oploader snart nogle billeder.
Love you,
<3 - Laura

søndag den 13. marts 2011

Del 2

Okay, hvor kom jeg til sidste gang? Jeg tror nok at jeg skulle til at forklare jer om Temagami ;)

Temagami er en Camp i den nordlige del af Ontario-provinsen i Canada. Det er en lejr uden elektricitet - ved mindre generatoren er tændt - eller rindende vand, eller i det hele taget nogen af dagligdagens luksuser. Os udvekslingsstudenter har lidt tanker om at vi kun bliver sendt derop for at have en " nå det var sådan folk levede før" aka en "aha"-oplevelse, med lidt tortur indeblandet i det, men det endte nu altså ud med at være MEGET federe end hvad jeg lige havde troet.. Eksponentielt meget, som i ti-opløftet-i-en-million-gange federe end forventet!
Vi blev samlet op af en bus i Sct. Catherine's i Canada, og så blev vi ellers kørt nordpå i mange timer... Da vi kom derop, var det bare ud og få fat i eens rygsæk, tage den på, og så ellers ud og gå tværs over en frossen sø - uden at tænke for meget over hvor meget vægt isen kunne holde til :D - ikke at jeg var nervøs, selvfølgelig... Slet ikke!
Vi ankom til en lille gruppe huse, og efter at vi havde taget vores rygsække af, fik vi en rundvisning på campen, med langt mere information end vi lige havde lyst til.. Såsom hvor mange stykker toiletpapir vi skulle bruge til at gå nummer eet eller nummer to i udhuset - jeg vil spare jeres sarte ører/øjne for hvad unge Bill sagde, for det var ikke kønt!!

De næste par dage var sprængfyldt af fede oplevelser, som mest gik ud på teambuilding, og gøren klar til den store ekspedition vi blev sendt ud på.
Vi prøvede bl.a tillidsfald som i "Blinkende Lygter" hvor man skulle falde bagover, og stole på at ens gruppe greb en. - med den lille ændring at min gruppe rent faktisk greb mig, i modsætning til dem i filmen :D - virkelig skræmmende at falde bagover og føle som om at man vil lande meget meget hårdt på den frosne jord, men en FED følelse at blive grebet af tyve stærke hænder, hvorefter man så bare bliver sat blidt ned på jorden.. Det var virkeligt vildt!!

Den eneste måde som at man kunne tage et bad på, da vi var foruden rindende vand, var som i måske ganske rigtigt havde gættet; at hoppe i søen. Der var bare lige den lille detalje, at søen var frossen.. Frossen som i med over en fod (25 cm, sorry. Jeg er efterhånden - endelig!! - begyndt at vænne mig til de amr. mål) is på, men det var bare at hakke et hul i isen, og så ellers ned!
Vi fik lov til at gøre det på finsk maner, så vi kom først ind i saunaen for at blive varmet lidt op, og derefter løb man ud og hoppede i det iskolde vand. Og jeg kan sige jer; det vand var ikke meget over frysepunket! Puha! Men det var da opkvikkende, haha :D
Nogle af pigerne vaskede sågar deres hår, men der må jeg sige at jeg meldte pas, da jeg ikke er så stor fan af brain-freeze ;)

På tredjedagen blev vi delt op i hold, hvor nogle af os var planlæggere, ledere, sygehjælpere, navigatører, og andre (mig) var bålfolk - selvom jeg havde ønsket at komme på sygehjælper holdet, men okay :D
Vi lærte hvert især vores "kram" og blev derefter sendt ud på en 5km ekspedition på snesko. Det lykkedes mig rent faktisk at tænde et bål med kun min dolk, en flint og noget vat - så når vi tager på camping i Norge næste gang, min kære familie, skal i bare se løjer, haha!
Vi ristede vores sandwich og lavede vores varme kakao over bålet, og vandrede derefter hjem igen.
Hele turen skal det lige siges at min gruppe havde en konkurrence i hvem der kunne synge højest - så der blev gjaldet på livet lød. Jeg tror ikke at der var nogle vilde dyr i skovene omkring os, heh :) - men vi havde de sjovt!
Næste dag blev vi sendt ud på den egentlige ekspedition, som var en 10km tur - igen på snesko - ud til en tidskapsel som de forhenværende Temagami-studenter havde lavet. Den var ude midt i en sump, så det er kun et sted man kommer om vinteren, når alt er frossent. Alle de forrige Temagami hold havde gået derud, og lagt en ting, der havde speciel betydning for netop deres tur, i kapslen - så vi skulle selvføleglig også derud.
Vi gik udad klokken 10 om morgenen i højt solskin, med ligeledes højt humør, men som skyerne kom ind, daleres folks humør. Louis, Lynn og jeg - som dannede bagtroppen af rebet vi alle var bundet til - sang alle de sange vi kunne komme i tanke om, og prøvede at holde humøret oppe - og vi havde da også en rigtig god tur!
Vi gentog gårsdagens succes med at riste sandwiches over bål, og lavede suppe og varm kako af smeltet sne, og fik puttet vores lille del af Temagami i kapslen.
Alt i alt var det både en vellykket ekspedition, men også en fantastisk sjov tur, med masser af teambuilding! ;)

Næste dag skulle vi allerede sige farvel til campen, pakke alle vores ting sammen, og vandre tilbage over isen til bussen der holdte og ventede for at køre os hjemad. Alle vae udmattede efter en lang tur uden al for megen søvn, og sov gennem "Gladiator" som var på på tv'et på vejen hjem.
Selvom vejret var hundekoldt alle dage (-28 da vi vågnede den første morgen), og at ens hår frøs i næsen, når man trak vejret - og at Greg vækkede os om morgenen klokken 6 med "we all live in a yellow submarine", havde jeg en rigtig god tur, og vil gerne sige tak til medina rotary for at have sendt mig afsted ;) - love you guys!

Endnu en gang, følg med i næste afsnit af mit hæsblæsende liv!
Jeg smutter i seng nu, klokken er over 1 om natten, og vi skal arbejde imorgen!..
Elsker jer,
Laura

lørdag den 12. marts 2011

Ipoooods! <3

Har fundet en app så jeg kan blogge fra min iPod! Love it!
Bare rolig, jeg har ikke glemt jer, det nye indlæg er på vej!!

<3 - Laura

mandag den 7. marts 2011

fredag den 4. marts 2011

Del 1

Hej derhjemme,


Jeg har omsider besluttet mig for at lade være med at love hvornår jeg vil opdatere næste gang, for jeg kan tilsyneladende aldrig få taget mig sammen, eller også har jeg så travlt så travlt – så det med løfterne er slut nu! :D

Da det er over et måned siden jeg sidst har opdateret, bliver jeg nødt til at lave denne opdatering over flere gange, og her er første version!:

Jeg har haft en oplevelsesrig tid, siden jeg sidst ”snakkede med jer” (aka opdaterede herinde..). Jeg har bl.a. været i den Dominikanske Republik, som jeg sagde at jeg skulle, og kort tid derefter var jeg et smut til den nordlige del af Ontario-provinsen i Canadiens land (Arabiens land, shaba-daba-da..) - til et Rotary arrangement, skal det lige siges, til jer der spørger om jeg var tosset, siden jeg tog til Canada på denne tid at året for at campere.. men næ nej, når man er en Rotary udvekslingsstudent, så er der ingen kære mor! :D

Grunden til at vi tog sydpå var såmænd at Jackie skulle have en operation i sit håndled, for at få taget en cyste ud (som ikke var der alligevel, men dét er en længere historie..) og hvis hun blev hjemme, ville hun ikke kunne tage sig sammen til at hvile. At man skal ”tage sig sammen” til at sidde stille er ikke noget jeg forstår, men den dame har krudt i r..en, så måske er det gældende hvis ens navn er Jackie Bixler – eller også var det bare en undskyldning for at tage ned i sydens varme, haha :D uanset hvad skal jeg ikke klage, for det var virkelig virkelig lækkert at komme væk fra det kolde vejr herovre (det har lægget stødt omkring -5 og nedefter det sidste laaaaaange stykke tid) og ned til hvide sandstrande, turkise bølger og palmetræer!..

Vi tog af sted lørdag morgen klokken 3 om morgenen, for at køre til Buffalo hvor vores fly lettede klokken 6, hvilket betød at vi skulle være i lufthavnen klokken 4 – hvilket igen betød, at vi ikke fik sovet specielt meget den nat.. Efter en mellemlanding i New Jersey, hvor vi fløj over Manhattan på vejen (Bill: ”Så Laura, nu behøver du ikke at komme til New York City – du har jo alligevel set det hele!” tja, det er jo rigtig nok – men alligevel? :D ) var vi på vej mod Punta Cana.

Da vi landede var det 28 grader c, og højt solskin, og jeg nåede at blive solskoldet før vi kom indendøres – da vi gik fra flyet ned på landingsbanen og ind i terminalen – typisk mig! Suk.. Det skal lige siges at jeg var dækket af et tykt lag solcreme hele tiden vi var dernede, haha :D

Vi blev hentet af en minibus, og kørt ud til vores resort, hvor vi tog vores kufferter op til lejligheden, skiftede til bikini og badeshorts, og ellers gik ned på stranden – hvor vi tilbragte det meste af vores tid, de næste par dage. Restauranten der tilhørte resortet lå helt nede ved vandkanten, og var rigtig hyggelig, selvom kokkene var lettere utilregnelige – når man bestilte noget, skulle man altid være forberedt på at man nok ikke fik lige heeelt præcist hvad man ville have; jeg ordrede f.eks. en fiskesuppe, og fik en sandwich, haha :D – men al maden smagte ganske udmærket, og det var all-inclusive, så hvis der var noget man ikke kunne lide bestilte man bare igen - så jeg skal ikke klage! ;)

Vi gik lange ture på stranden, byggede sandslotte, læste bøger, spiste god mad, havde en piña colada engang imellem (virgin, bare rolig Rotary!).. Det var ret spooky om aftenen, fordi sikkerhedsvagterne lagde an på mig hvis jeg gik op til værelset alene, så Jackie og Bill var altid sammen med mig når jeg skulle derop. Især én mand som bestemte sig for at jeg skulle overtales til at gå med op på hans værelse, ew.. Og han var vores sikkerhedsvagt? Skræmmende..

Den sidste dag dernede prøvede jeg parasailing, som teknisk set er en faldskærm spændt efter en båd, og når båden sætter farten op, tager vinden i sejlet og hiver en op – det var meeeeeega fedt! Jeg kom helt vildt højt op, og grinte hele vejen pga. sus i maven :D Jeg kunne se helt ud til bjergene (ret langt væk) og ud til de store oceantankere der lå ude på Atlanterhavet – fuldstændig fantastisk udsigt!

Da vi skulle hjem, fik vi at vide at vores fly ikke ville kunne nå hjem til at vi kunne tage forbindelsen videre mod Buffalo, men at vi i stedet kunne få en dag mere dernede gratis – og hvem vil ikke gerne blive lidt længere i paradis, gratis? Så det sagde vi selvfølgelig ja tak til.

Næste dag, da vi igen prøvede at komme til lufthavnen, kom vi endelig videre mod Newark, hvor vi havde en ventetid på 6 timer. Så efter 5 timers ventetid gik vi over mod terminalen, og fik der at vide at vores fly var forsinket.. all right, så vi ventede og ventede på flyet, som vi igen fik at vide var forsinket endnu mere, og så fik vi en besked om at flyet var i stykker, men at de arbejdede på at fixe det. 3 timer senere, fik vi at vide at de ville skifte os over til et andet fly, og derefter fik vi at vide at DET fly også var i stykker, men at vi kunne få et hotelværelse at overnatte i – det skal lige siges at klokken på det tidspunkt var halv 1 om natten… Vi nåede først frem til vores værelse klokken 1, og det fly vi var sat på lettede klokken 6 næste morgen, så vi var nødt til at være i lufthavnen klokken 4, hvilket igen betød at vi skulle op og af sted klokken 3.. så vi fik to timers søvn den nat, men nåede hjem til arbejde og skole – selvom vi ikke nåede det før om eftermiddagen, så jeg kom ikke i skole før til 7ende modul, og havde derfor kun 2½ forskellige klasser den dag – inklusiv frokost :D

... Følg med i næste afsnit! :D

fredag den 28. januar 2011

Here we gooooo!

Beklager at jeg ikke har fået opdateret bloggen så meget som jeg gerne ville.. Det lader til at jeg er meget dårlig til at opfylde mit nytårsfortsæt, haha :D
Det eneste jeg har at sige, er sådan set at jeg tager væk fra al kulden, sne og is, til den Dominikanske Republik i nat! juhuuu :D :D sol, sommer, 25 grader og sandstrande :D :D weeeeeee!!
Opdaterer når jeg kommer hjem, det lover jeg! Pinky swear!

<3 - Laura

mandag den 17. januar 2011

ROM m.m

Hej allesammen!
Som Miriam så venligt har påpeget, er jeg ikke specielt god til at opfylde mine nytårsfortsæt :D - så her er en ordenlig omgang billeder; for som man siger "et billede siger mere end tusind ord" ;)




Billeder fra besøget på Royal Ontario Museum (ROM, haha :D ) da vi var oppe for at se Terracotta krigerene. Desværre måtte man ikke tage billeder nede ved krigerene..

Mig foran "langhals" - landet for længe siden, yay! :D


B&J foran langhalsen, der peges!

Dyr fra "Ice Age" :D

Ew.. kryb i alle størelser.. 


Guld sølv og kobber i rå mængder!

Og en hilsen til min kære storesøster med en forkærlighed for pengviner; en Jackass Pengvin, here you go!

Det smukke museum udefra.

Julepyntet Lockport; nabohuset til et af husene Bill og Jackie lejer ud

Julepynt på træet; mit eget lille ornament; en scooter, haha :D
Derudover en af mors engle, som hun sendte herover med julepakken



Bjælkehytten med et snedrys på



Vi gik tværs over søen; Jackie var ikke helt tryg ved det :D


Bill og Jackie blev midt på søen, mens jeg gik over til den anden side for at tage billeder af det frosne vandfald - t.h.: et græsstrå med is på :D 

Der tjekkes tykkelse af isen; om den stadig er sikker at gå på?

Downtown Medina med et lille drys på.

Kanalen er blevet (næsten) tørlagt for vinteren

Hold jer muntre til vi snakkes igen!
<3 - Laura

onsdag den 5. januar 2011

.. It's the holiday season, so bum di dum..

Hej derhjemme!
Okay, så mit nytårsfortsæt for det nye år var at opdatere min blog noget oftere - både denne blog, og den private vi fører med medlemmerne af Øster Skjælsgård husstanden - og at være noget flinkere til at få skrevet oplevelser ned i den fine moleskinsbog jeg fik af mor til min fødselsdag. Indtil videre er det da lykkedes mig at skrive hele to gange i den røde bog siden vi tog hul på året - og resten, ja, det ved i nok selv hvordan det går med, hehe :D
Jeg havde en rigtig god jul, selvom jeg savnede hjemstavnen mere end sædvaneligt. Der blev sendt mange tanker hjemover til de kære danskere, for som de danske udvekslingsstudenter herovre formulerer det; "De ved slet ikke hvad der er godt, de kære amerikanere". Ikke at jeg har noget imod en ordenlig kalkunmiddag med kartoffelmos, bagte græskar, yam, tyk sovs, stuffing, stuvede bønner med ristede løg (MEGET mærkelig blanding, når man er vant til at ristede løg er noget man putter på en omgang spegepølse med remoulade, eller en leverstohejsmad!) - eller "franske løg" som de kalder det herovre. Alt i alt en meget slankende middag, kan i nok høre ;)  - men det kan altså ikke hamle op med mors og fars julemiddag, med en god, stegt andesteg; brun sovs, rødkål, brune kartofler, flæskesteg, asier, og alt hvad der dertil hører.. Jeg klager ikke over mangel af ris a la mande, da jeg lavede det som et udenlandsk indslag i julemiddagene, og derfor fik det hele fire gange i løbet af december. - udover at spise resterne til dessert i dagligdagene, selvfølgelig..
Jeg håber de har ret når de siger at man taber alt det man har taget på, når man kommer hjem på de kendte græsgange igen, hehe :D - ej, indtil videre har jeg kun taget 3 kilo på, så det er ikke galt!

Juleaftenen blev tilbragt i selskab med Bills familie; hans mor, søster og hendes to børn; Nick og Britt. Det var en rigtig hyggelig aften, med en god skinkesteg med oste-kartofler (ikke dååårligt!), og masser af sjov og spas! .. Da vi kom hjem, var klokken over 12, og derfor teknisk set d. 25. december - og dermed Bill's fødselsdag og julemorgen. Så vi pakkede gaver op, som det er traditionen herovre; jeg fik fine øreringe, en lækker cardigan, og tørklæder hjemmefra (mange mange tak!) og et par øreringe, hovedtelefoner til min nye iPod (som var min egentlige julegave) og chokolade fra Bill og Jackie ;) .. For at have lidt dansk jul blandet ind i den amerikanske, havde Bill og Jackie som en overraskelse klistret et kagelys fast på vores juletræ med gaffatape, da jeg havde fortalt dem om vores udelukkende levende lys på juletræet (de synes at det var en tand for brandfarligt, så de holdte sig til eét), og rykket juletræet ud midt i rummet, så vi kunne danse omkring det.
Dagen efter kørte vi til Buffalo med motorhome't, for at parkere det på parkeringspladsen før vi tog afsted til to julefester. Der var desværre det lille problem at parkeringspladsen ikke var åben endnu, så vi måtte køre videre til julefest i det enorme køretøj, og prøve at parkere det uden at tage alt for meget plads op på vejen i villakvarteret - puha :D ..
En kalkunmiddag og en film senere (jeg ELSKER "Despicable Me"!) kørte vi mod Charlie og Kathy's til endnu en julemiddag, og derefter tilbage til motorhome't for at sove i kulden (frostgrader ned til -15 C er ikke sjovt i et ikke-specielt-isoleret motorhome), og gøre klar til sæsonens sidste Buffalo Bills hjemmekamp dagen efter! - en kamp vi (som sædvaneligt...) tabte :)

Derudover er har min juleferie været stille og rolig, da Bill og Jackie ikke havde fri fra arbejde. Jeg har rullet småmønter, da B&J gemmer alle deres småmønter til deres ferier, så jeg har rullet $350 i mønter! puha!! :D .. Bill hentede mig om onsdagen, så jeg ikke bare sad og kukkelurede derhjemme (hans udtryk - jeg har skam haft nok at rive i med at rulle mønter, lave lektier og rydde ud i mit skab :D ). Jeg hjalp ham på hans kontor med at scanne forskellige papirer ind for hans sekretærer, og rydde lidt ud i hans køleskab, hehe :D
Nytår blev tilbragt i selskab med familien Guay (Jackie's familie), deres naboer og venner. Det var en hyggelig aften, selvom den manglede en smule fyrværkeri - det er ulovligt herovre (hvad?!!).. Jeg vidste ikke at det kun er danskere der hopper ind i det nye år (??) - med Jackie var villig til at gøre det sammen med mig :D Julia, Ashley's bedste veninde, er italiener; hun medbragte den italienske tradition; at spise linser. Det betyder åbenbart "held og lykke i det nye år" i Italien - så ned kom de :D

Håber i alle kom godt ind i det nye år. Mange tak for pakkerne, piger! der er sendt breve og pakker retur :D
Hold jer munter! <3 - Laura

Ps.: billederne bliver lagt ind senere..