Mens vi venter..

En lille opdatering om hvad jeg går og laver, siden jeg ikke har fået skrevet om Florida-turen endnu, og nok heller ikke får det gjort i løbet af de kommende dage.. Og jeg har haft dårlig samvittighed, siden jeg ikke har opdateret i 10 dage nu.. He he :D

Nå, men herovre sker der såmen ikke det store.. Jeg arbejder på en kubistisk fotomontage i Photo-klassen, og har taget nogle fede billeder med spejle - jeg skal nok lægge det færdige resultat herind; jeg håber at det bliver godt! Lige pt ser det ret godt ud ;)
I fritiden spiller jeg tennis sammen med Lisa, Julia, Maggie, Cliff og en masse andre - det er rigtig rigtig sjovt, også selvom jeg er VIRKELIG dårlig til det :D jeg forstår slet ikke reglerne; helt ærlig, hvor ulogisk er det ikke lige at man tæller: 15, 30, 40, 60/match - ikke 1, 2, 3, 4? :D men nej nej...

Vi var til et baby-shower forleden dag, ved noget af Bill's familie. Jennifer er gravid med en lille pige, og er du heeeeeelt gal hvor var alt bare lyserødt!! Blomsterne, bestikket, servietterne, ja selv lagene i kagen var lyserøde!
Nå, jamen, i amerika er det meget normalt at når man venter sig, holder man et baby-shower, hvor man får masser og masser af gaver - til den lille ny.. Jeg synes personligt at det er mærkeligt at man ikke giver gaverne til barnet, når det er født og rent faktisk er til stede, men det er vel sådan traditionen er herovre :D
Det var en meget hyggelig dag, med masser af lyserød mad og lyserød punch, og og og.. :D

Senere den dag tog vi til en hockey kamp, hvor vi var inviteret op i den boks som det firma nogle af Jackie's venner arbejder for, ejer. Og jeg må give Jackie ret i at når man først har set en kamp fra boksen, er det den eneste måde man nogensinde har lyst til at se en kamp på igen! Udsigten over banen var fantastisk, og der var eget badeværelse (ergo man behøver ikke stå i kø for-ever) og stor buffet :D - lækkert!
Buffalo tabte desværre i overtiden, 5-4 til Washington..

Det er alt hvad jeg har at sige lige nu,
Jeg oploader snart nogle billeder.
Love you,
<3 - Laura

Del 2

Okay, hvor kom jeg til sidste gang? Jeg tror nok at jeg skulle til at forklare jer om Temagami ;)

Temagami er en Camp i den nordlige del af Ontario-provinsen i Canada. Det er en lejr uden elektricitet - ved mindre generatoren er tændt - eller rindende vand, eller i det hele taget nogen af dagligdagens luksuser. Os udvekslingsstudenter har lidt tanker om at vi kun bliver sendt derop for at have en " nå det var sådan folk levede før" aka en "aha"-oplevelse, med lidt tortur indeblandet i det, men det endte nu altså ud med at være MEGET federe end hvad jeg lige havde troet.. Eksponentielt meget, som i ti-opløftet-i-en-million-gange federe end forventet!
Vi blev samlet op af en bus i Sct. Catherine's i Canada, og så blev vi ellers kørt nordpå i mange timer... Da vi kom derop, var det bare ud og få fat i eens rygsæk, tage den på, og så ellers ud og gå tværs over en frossen sø - uden at tænke for meget over hvor meget vægt isen kunne holde til :D - ikke at jeg var nervøs, selvfølgelig... Slet ikke!
Vi ankom til en lille gruppe huse, og efter at vi havde taget vores rygsække af, fik vi en rundvisning på campen, med langt mere information end vi lige havde lyst til.. Såsom hvor mange stykker toiletpapir vi skulle bruge til at gå nummer eet eller nummer to i udhuset - jeg vil spare jeres sarte ører/øjne for hvad unge Bill sagde, for det var ikke kønt!!

De næste par dage var sprængfyldt af fede oplevelser, som mest gik ud på teambuilding, og gøren klar til den store ekspedition vi blev sendt ud på.
Vi prøvede bl.a tillidsfald som i "Blinkende Lygter" hvor man skulle falde bagover, og stole på at ens gruppe greb en. - med den lille ændring at min gruppe rent faktisk greb mig, i modsætning til dem i filmen :D - virkelig skræmmende at falde bagover og føle som om at man vil lande meget meget hårdt på den frosne jord, men en FED følelse at blive grebet af tyve stærke hænder, hvorefter man så bare bliver sat blidt ned på jorden.. Det var virkeligt vildt!!

Den eneste måde som at man kunne tage et bad på, da vi var foruden rindende vand, var som i måske ganske rigtigt havde gættet; at hoppe i søen. Der var bare lige den lille detalje, at søen var frossen.. Frossen som i med over en fod (25 cm, sorry. Jeg er efterhånden - endelig!! - begyndt at vænne mig til de amr. mål) is på, men det var bare at hakke et hul i isen, og så ellers ned!
Vi fik lov til at gøre det på finsk maner, så vi kom først ind i saunaen for at blive varmet lidt op, og derefter løb man ud og hoppede i det iskolde vand. Og jeg kan sige jer; det vand var ikke meget over frysepunket! Puha! Men det var da opkvikkende, haha :D
Nogle af pigerne vaskede sågar deres hår, men der må jeg sige at jeg meldte pas, da jeg ikke er så stor fan af brain-freeze ;)

På tredjedagen blev vi delt op i hold, hvor nogle af os var planlæggere, ledere, sygehjælpere, navigatører, og andre (mig) var bålfolk - selvom jeg havde ønsket at komme på sygehjælper holdet, men okay :D
Vi lærte hvert især vores "kram" og blev derefter sendt ud på en 5km ekspedition på snesko. Det lykkedes mig rent faktisk at tænde et bål med kun min dolk, en flint og noget vat - så når vi tager på camping i Norge næste gang, min kære familie, skal i bare se løjer, haha!
Vi ristede vores sandwich og lavede vores varme kakao over bålet, og vandrede derefter hjem igen.
Hele turen skal det lige siges at min gruppe havde en konkurrence i hvem der kunne synge højest - så der blev gjaldet på livet lød. Jeg tror ikke at der var nogle vilde dyr i skovene omkring os, heh :) - men vi havde de sjovt!
Næste dag blev vi sendt ud på den egentlige ekspedition, som var en 10km tur - igen på snesko - ud til en tidskapsel som de forhenværende Temagami-studenter havde lavet. Den var ude midt i en sump, så det er kun et sted man kommer om vinteren, når alt er frossent. Alle de forrige Temagami hold havde gået derud, og lagt en ting, der havde speciel betydning for netop deres tur, i kapslen - så vi skulle selvføleglig også derud.
Vi gik udad klokken 10 om morgenen i højt solskin, med ligeledes højt humør, men som skyerne kom ind, daleres folks humør. Louis, Lynn og jeg - som dannede bagtroppen af rebet vi alle var bundet til - sang alle de sange vi kunne komme i tanke om, og prøvede at holde humøret oppe - og vi havde da også en rigtig god tur!
Vi gentog gårsdagens succes med at riste sandwiches over bål, og lavede suppe og varm kako af smeltet sne, og fik puttet vores lille del af Temagami i kapslen.
Alt i alt var det både en vellykket ekspedition, men også en fantastisk sjov tur, med masser af teambuilding! ;)

Næste dag skulle vi allerede sige farvel til campen, pakke alle vores ting sammen, og vandre tilbage over isen til bussen der holdte og ventede for at køre os hjemad. Alle vae udmattede efter en lang tur uden al for megen søvn, og sov gennem "Gladiator" som var på på tv'et på vejen hjem.
Selvom vejret var hundekoldt alle dage (-28 da vi vågnede den første morgen), og at ens hår frøs i næsen, når man trak vejret - og at Greg vækkede os om morgenen klokken 6 med "we all live in a yellow submarine", havde jeg en rigtig god tur, og vil gerne sige tak til medina rotary for at have sendt mig afsted ;) - love you guys!

Endnu en gang, følg med i næste afsnit af mit hæsblæsende liv!
Jeg smutter i seng nu, klokken er over 1 om natten, og vi skal arbejde imorgen!..
Elsker jer,
Laura

Ipoooods! <3

Har fundet en app så jeg kan blogge fra min iPod! Love it!
Bare rolig, jeg har ikke glemt jer, det nye indlæg er på vej!!

<3 - Laura

Billeder!

Okay, jeg kan ikke hitte ud af at lægge et diasshow herind.. men, her får i et link. Enjoy!
https://picasaweb.google.com/116207832319466884628/Rejser?feat=directlink

Del 1

Hej derhjemme,


Jeg har omsider besluttet mig for at lade være med at love hvornår jeg vil opdatere næste gang, for jeg kan tilsyneladende aldrig få taget mig sammen, eller også har jeg så travlt så travlt – så det med løfterne er slut nu! :D

Da det er over et måned siden jeg sidst har opdateret, bliver jeg nødt til at lave denne opdatering over flere gange, og her er første version!:

Jeg har haft en oplevelsesrig tid, siden jeg sidst ”snakkede med jer” (aka opdaterede herinde..). Jeg har bl.a. været i den Dominikanske Republik, som jeg sagde at jeg skulle, og kort tid derefter var jeg et smut til den nordlige del af Ontario-provinsen i Canadiens land (Arabiens land, shaba-daba-da..) - til et Rotary arrangement, skal det lige siges, til jer der spørger om jeg var tosset, siden jeg tog til Canada på denne tid at året for at campere.. men næ nej, når man er en Rotary udvekslingsstudent, så er der ingen kære mor! :D

Grunden til at vi tog sydpå var såmænd at Jackie skulle have en operation i sit håndled, for at få taget en cyste ud (som ikke var der alligevel, men dét er en længere historie..) og hvis hun blev hjemme, ville hun ikke kunne tage sig sammen til at hvile. At man skal ”tage sig sammen” til at sidde stille er ikke noget jeg forstår, men den dame har krudt i r..en, så måske er det gældende hvis ens navn er Jackie Bixler – eller også var det bare en undskyldning for at tage ned i sydens varme, haha :D uanset hvad skal jeg ikke klage, for det var virkelig virkelig lækkert at komme væk fra det kolde vejr herovre (det har lægget stødt omkring -5 og nedefter det sidste laaaaaange stykke tid) og ned til hvide sandstrande, turkise bølger og palmetræer!..

Vi tog af sted lørdag morgen klokken 3 om morgenen, for at køre til Buffalo hvor vores fly lettede klokken 6, hvilket betød at vi skulle være i lufthavnen klokken 4 – hvilket igen betød, at vi ikke fik sovet specielt meget den nat.. Efter en mellemlanding i New Jersey, hvor vi fløj over Manhattan på vejen (Bill: ”Så Laura, nu behøver du ikke at komme til New York City – du har jo alligevel set det hele!” tja, det er jo rigtig nok – men alligevel? :D ) var vi på vej mod Punta Cana.

Da vi landede var det 28 grader c, og højt solskin, og jeg nåede at blive solskoldet før vi kom indendøres – da vi gik fra flyet ned på landingsbanen og ind i terminalen – typisk mig! Suk.. Det skal lige siges at jeg var dækket af et tykt lag solcreme hele tiden vi var dernede, haha :D

Vi blev hentet af en minibus, og kørt ud til vores resort, hvor vi tog vores kufferter op til lejligheden, skiftede til bikini og badeshorts, og ellers gik ned på stranden – hvor vi tilbragte det meste af vores tid, de næste par dage. Restauranten der tilhørte resortet lå helt nede ved vandkanten, og var rigtig hyggelig, selvom kokkene var lettere utilregnelige – når man bestilte noget, skulle man altid være forberedt på at man nok ikke fik lige heeelt præcist hvad man ville have; jeg ordrede f.eks. en fiskesuppe, og fik en sandwich, haha :D – men al maden smagte ganske udmærket, og det var all-inclusive, så hvis der var noget man ikke kunne lide bestilte man bare igen - så jeg skal ikke klage! ;)

Vi gik lange ture på stranden, byggede sandslotte, læste bøger, spiste god mad, havde en piña colada engang imellem (virgin, bare rolig Rotary!).. Det var ret spooky om aftenen, fordi sikkerhedsvagterne lagde an på mig hvis jeg gik op til værelset alene, så Jackie og Bill var altid sammen med mig når jeg skulle derop. Især én mand som bestemte sig for at jeg skulle overtales til at gå med op på hans værelse, ew.. Og han var vores sikkerhedsvagt? Skræmmende..

Den sidste dag dernede prøvede jeg parasailing, som teknisk set er en faldskærm spændt efter en båd, og når båden sætter farten op, tager vinden i sejlet og hiver en op – det var meeeeeega fedt! Jeg kom helt vildt højt op, og grinte hele vejen pga. sus i maven :D Jeg kunne se helt ud til bjergene (ret langt væk) og ud til de store oceantankere der lå ude på Atlanterhavet – fuldstændig fantastisk udsigt!

Da vi skulle hjem, fik vi at vide at vores fly ikke ville kunne nå hjem til at vi kunne tage forbindelsen videre mod Buffalo, men at vi i stedet kunne få en dag mere dernede gratis – og hvem vil ikke gerne blive lidt længere i paradis, gratis? Så det sagde vi selvfølgelig ja tak til.

Næste dag, da vi igen prøvede at komme til lufthavnen, kom vi endelig videre mod Newark, hvor vi havde en ventetid på 6 timer. Så efter 5 timers ventetid gik vi over mod terminalen, og fik der at vide at vores fly var forsinket.. all right, så vi ventede og ventede på flyet, som vi igen fik at vide var forsinket endnu mere, og så fik vi en besked om at flyet var i stykker, men at de arbejdede på at fixe det. 3 timer senere, fik vi at vide at de ville skifte os over til et andet fly, og derefter fik vi at vide at DET fly også var i stykker, men at vi kunne få et hotelværelse at overnatte i – det skal lige siges at klokken på det tidspunkt var halv 1 om natten… Vi nåede først frem til vores værelse klokken 1, og det fly vi var sat på lettede klokken 6 næste morgen, så vi var nødt til at være i lufthavnen klokken 4, hvilket igen betød at vi skulle op og af sted klokken 3.. så vi fik to timers søvn den nat, men nåede hjem til arbejde og skole – selvom vi ikke nåede det før om eftermiddagen, så jeg kom ikke i skole før til 7ende modul, og havde derfor kun 2½ forskellige klasser den dag – inklusiv frokost :D

... Følg med i næste afsnit! :D