tirsdag den 14. december 2010

Sneeeeeee!

Hej igen, og undskyld at jeg ikke har fået opdateret så meget som jeg gerne ville, men hvad kan jeg sige; jeg har rigtig rigtig travlt xD
Jeg har haft nok at rive i siden jeg sidst skrev herinde, med bl.a. Rotary-weekend, snestorm, julegaveindkøb/-indpakning, og alt muligt andet. For at starte fra en ende af, var vi i Buffalo til en Rotaryweekend forrig weekend, og det var rigtig rigtig lækkert at se dem allesammen igen - den eneste der ikke kunne komme var Wii fra Thailand, som havde problemer med at komme over grænsen, desværre... Vi boede hos værtsfamilier i par - jeg boede sammen med Silvia fra Spanien i en liebhaverlejlighed på havnefronten, der var rigtig rigtig lækker! Bygningen var få minutters gang fra HSBC Arenaen, hvor Buffalo Sabres holder til, så flere af beboerne var hockeyspillere :)
Vi var bl.a. til åbningen af Rotary Icebrink som er en skøjtebane lige ved hovedgaden i Buffalo, og siden vi er Rotarystudenter, blev vi presenteret over højtalerene da borgmesteren holdte åbningstalen..

Alix, Max, Mie, Louis, Sofia og Maud



Det var sidste gang udvekslingsstudenterne fra den sydlige halvkugle var til en weekend med os.. de rejser hjem i løbet af december og januar - det bliver mærkeligt uden dem! Her er Kyper, fra Australien..

Den egentlige grund til at vi havde weekenden, var at vi skulle briefes om Temagami-weekenden i februar, hvor vi tager til det nordlige Ontario for at ligge i en hytte 4 dage, sammen med Outbound studenterne fra dette distrikt (alle de kommende udvekslingsstudenter der rejser ud næste år), uden rindende vand, elektricitet, og i ingenmandsland - så det skal nok blive sjovt, haha :D .. Man går i bad på Finsk manér, dvs. sidder først i en sauna, løber ud for at hoppe i et hul i isen, og så tilbage igen. B&J siger at samtlige af deres udvekslingsstudenter er kommet hjem og har ligget syge i et par dage bagefter, hah :D
Vi blev afleveret ved et lille dansestudio som en overraskelse, hvor vi fik nogle lektioner i alt fra Hiphop til Samba og Cha-cha-cha - det var riiiiigtig sjovt, specielt fordi det ikke er alle der kan svinge hofterne så let som andre (læs: som argentinerene)




Næste dag tog vi på museum for at få et kulturelt indskud, tror jeg :D - det var rigtig hyggeligt, men det er det nu altid når man tilbringer tiden sammen med de dejlige mennesker fra D7090! ;)

Mie (Danmark), Amanda (Finland) og jeg

Fed skulptur på museet


Og som altid; udvekslingsstudenter = kameraer og billeder i massevis!
Her har vi Cauê (Brasilien), Daniel (Spanien), Marieli (Brasilien) og Mariela (Mexico)

Efter en dag på museum og skøjter, tog vi om til Greg Norton, vores chairman, til den årlige Buffalo fest. Der var pizza, chickenwings, linedance og skæg og ballade :D
Glade studenter :D
Mie (Danmark), Sofia (Argentina), Hannes (Tyskland) og Amanda (Finland)

Apropos studenter, så bliver det mærkeligt at graduere herovre, for så at tage hjem og have to år mere! :o .. MEN jeg er til gengæld gammel nok til at tage mit kørekort når jeg kommer hjem, hahaaaa :D

Til højre: Anna Sevenski, en af mine bedste veninder herovre, på biblioteket til vores ugentlige onsdags-date i vores studyhall ;) .. Til venstre: Medina Seahorses! jeg tog med Lisa til hendes svømmetræning for at tage lidt billeder (træneren havde efterspurgt billeder af holdet)

"M-E-D-I-N-A"! :D

Medina er ved at gøre sig juleklar - der er rigtig mange fint pyntede huse, og så er der dem der er liiidt for meget, som på billedet til højre :D

Nårh ja, og så var der jo endnu en Buffalo Bills kamp! næstsidste kamp i denne sæson - det bliver mærkeligt uden en kamp næsten hver uge! :o Bill og Jackie i al deres Bills udstyr; og selvfølgelig Bill i hans shorts :D

Snestorm! jeg har haft fri fra skole idag, fordi det var så koldt udenfor. Der er mange der går i skole, og når det er så koldt som det har været idag (-20 celcius), vil de ikke have de små ud og gå.


Et hyggeligt lille billede af Johanne og Miriam hjemmefra.. jeg savner jer, piger!Glædelig jul til jer allesammen, jeg håber i har det godt, for det har jeg uden tvivl ;)
<3 - Laura
Ps.: julepakken er sendt hjemad idag, mange tak for julegaverne!

onsdag den 24. november 2010

Jr. Miss, Thanksgiving, sne og egern

Hej derhjemme!
Jeg ved efter skype-samtaler at Johanne, mor, far og mine søstre har det godt - og håber at det gælder for alle! Dejligt at høre fra jer, forresten ;)



Den første sne faldt et par dage siden, men forsvandt desværre hurtigt igen.. Der var blandede kommentarer til sneen; B&J "Sweet Jesus! this early!? But we've still got so much to do!", Laura: "Snow snow snow snow!!! Yuhuuuu!!!" :D .. Men helt ærlig - det er næsten december, og der er ikkengang sne udenfor endnu?! forhåbenligt går det som vejrudsigten siger, for så skulle der ligge sne på jorden midt i næste uge! :D

Siden sidste opdatering har jeg været til hockey-kamp, Buffalo Sabres vs. Vancouver Canucks, og er du gal det var fedt! Stadiumet var fuldstændig fyldt (18,700 personer), og kampen var vild og voldsom, haha :D Spillerene var ligeglade med om de kom til skade, de smadrede hinanden ind i siderne (voldsomt sprog, i know, men det var virkelig en voldsom kamp!) slog hinanden med stavene, rev hjelmene af modstanderne, kom i slåskampe midt på isen.. det var voldsomt, men virkelig virkelig sjovt :D
I halvlegen var der små børn inde for at skyde på mål, og hvor var de søde!! halvdelen af tiden ramte de ikke målet, eller også faldt de på næsen midt på banen, haha :D

Før kampen begyndte blev der et kæmpe flag sendt rundt


Scoring på Sabres, desværre... men vi vandt kampen 3-2! 

Grønne mænd :D

Hvert femte minut blev isen skrabet fordi de høvlede så meget is af :D


Lisa og jeg tog ned på skolen for at se Jr. Miss konkurrencen. Jr. Miss er en konkurrence for seniorerne (den feminine del :D ) på skolerne i Orleans County, hvor de konkurrerer om stipendier til universiteter i området. Vi havde ikke lige forventet at konkurrencen ville minde så meget om Miss America konkurrencerne; der var fitnessrutiner, de skulle svare på et spørgsmål foran publikum, samt fremvise et "talent" :D

 Fitnessrutiner

Sam Baker, der endte som 1st runner up (andenpladsen) fremviser sit talent - dans med flag

Brianna der synger "Breakaway" af Kelly Clarkson som hendes talent

Katy der fremviser hendes talent - jazzdans mens hun synger "Don't Rain on my Parade".
Hun vandt Jr. Miss, velfortjent!

En af pigerne fra Lyndonville HS der fremviser hendes talent - at spille på skraldespande, meget originalt :D

Katy og hendes lillesøster. Alle pigerne skulle presentere deres lillesøster som en del af deres Jr. Miss konkurrence. De var så søde :D


Egern overalt! de er så søde!.. men jeg er åbenbart den eneste der finder dem nuttede her i familien, for de kravler ind på loftet og roder rundt, til stor irritation for B&J :D

Leg med lang lukkertid, mens Lisa og jeg ventede på konkurrencen begyndte :)

Imorgen er det Thanksgiving, men siden der er en skilsmisse i familien, holder Bill's side af familien thanksgiving idag. Så klokken 6 i aften sidder jeg til stor middag, med kalkun, kartoffelmos, majs, sovs, græskartærte og hele molevitten!
Imorgen tager vi til Buffalo til Charlie og Kathy's, hvor vi skal til thanksgivingfrokost :) - og imorgen aften/nat er det Black Friday, dagen hvor juleshoppingen officielt starter! Butikkerne åbner til midnat med mange tilbud, og efter hvad jeg har hørt er der en kæmpe kø foran hver forretning, og ofte slåskamoe i butikkerne for at få hvad folk vil have, haha :D det skal nok blive sjovt! :D

Miss you guys!
<3 - Laura

fredag den 12. november 2010

Toronto

Hej derhjemme!
Lidt nyt fra det nordamerikanske kontinent!

Denne weekend var vi i Toronto, Canada, til en omgang Buffalo Bills og sightseeing.
Vi kørte mod Canada klokken 9 om morgenen, og var ved det lille hyggelige hotel, downtown Toronto, kl. 12:30. Vi checkede ind og afleverede bagagen på værelset, parkerede bilen, og derefter var vi ellers afsted på gåben i byen. Det er en rigtig smuk by, det må jeg sige! men det er også en meget ny by, med rigtig rigtig rigtig mange højhuse med glasfacader, og da det var en meget klar dag med masser af solskin, lavede jeg ikke rigtig andet end at nyse.. B&J synes det er noget underligt noget at jeg sådan nyser af solen, og synes at det nok skal blive godt til vinter når sneen falder og der er hvidt over alt. Ha ha ha (not!)


Lige udenfor døren fra vores hotel holder der... en Hummer limo, haha :D

En fin, gammel, lille kirke midt i alt det nye byggeri. 

En chalk-chick vi fandt lige udenfor H&M (yay for at Canada har H&M!! de har også Jydsk Sengetøjslager, hvor mærkeligt er dét ikke lige? :D )


Og hvem sidder midt i byen? nogle Falun Gong folk der er igang med at meditere, selvfølgelig!




The CN tower! lige ved siden af ligger Rogers Center, hvor BB skulle spille om søndagen :)

Som en lille overraskelse til mig havde B&J reserveret et bord til middag i CN tårnet, som er et mega tårn i Toronto.. Restauranten er i 346 meters højde, og har en fantastisk udsigt! for at det ikke skal være løgn roterer restauranten også, så udsigten skifter hele tiden. Det var awesome! og maden var virkelig virkelig lækker, jeg fik en salat med syltede tomater til forret, laks med svampe-dumplings til hovedret, og chokolade mousse med syltede frugter og hindbær puré til dessert, mums! :D
Bagefter gik vi ned på turist-dækket nedenunder restauranten, som har glasgulv - det var godtnok vildt at stå der og kigge lige ned! Elevatoren på ved op havde også glasgulv, og fronten var af glas.. og den kørte op sååå hurtigt - seriøse ørepropper xD



En elg midt i receptionen på vej op i tårnet.. og Jackie synes lige at jeg skulle posere for et billede :D
(i min nye kjole!)



Udsigt nedad fra elevatoren.. sus i maven!

Udsigt fra vores udgangspunkt i den roterende restaurant. En omgang tog 72 minutter.

Bill og Jackie, mine dejlige værtsforældre, i restauranten. Lige det øjeblik var vi nogle af de eneste deroppe, da vi kom med den første elevator, men i løbet af et kvarter, var der fuldstændig fyldt. Ved bordet lige bag os var der en mand der friede til sin kæreste :D

Udsigt over havnen. Det lille stykke ude i vandet til venstre, var en lille ø med sin egen lille amatørlufthavn. Det var meget sjovt at sidde og se fly komme ned og lette igen :)

Flot udsigt over Lake Ontario, hvor der var en storm på vej..



Glasgulvet på turisdækket, kigger ned :D 

CN tårnet med lys på om aftenen.

Før footballkampen søndag, var vi ude på Toronto havn. Her er et billede taget med ryggen til havnen, af Bill og jeg foran Rogers Center, hvor kampen var.

Go Bills!

Jeg ved godt at det er noget mærkeligt noget at lægge et billede ind af, men opvarmningsbandet som var et lokalt high school marching band, havde nogle ret flotte måder at tage et sving på når de marcherede rundt :D

En ret så ydmyg entré af Buffalo Bills :D

Jeg synes at det var ret vildt, at taget på denne dome kan skydes til side om sommeren :O

Og en lille koncert med Hinder i pausen, ikke dårligt! :D

Alt i alt en feeed weekend i Canada!
Denne weekend kører vi til Canada igen, for at hente Mie, den anden danske udvekslingsstudent i mit distrikt. Vi har inviteret hende til søndagens Buffalo Bills game, og vi imorgen aften tager vi på The Anchor Bar, hvor Buffalo Chicken Wings var først lavet.. mums!

Håber at i har det godt!
<3 - Laura