Del 2

Okay, hvor kom jeg til sidste gang? Jeg tror nok at jeg skulle til at forklare jer om Temagami ;)

Temagami er en Camp i den nordlige del af Ontario-provinsen i Canada. Det er en lejr uden elektricitet - ved mindre generatoren er tændt - eller rindende vand, eller i det hele taget nogen af dagligdagens luksuser. Os udvekslingsstudenter har lidt tanker om at vi kun bliver sendt derop for at have en " nå det var sådan folk levede før" aka en "aha"-oplevelse, med lidt tortur indeblandet i det, men det endte nu altså ud med at være MEGET federe end hvad jeg lige havde troet.. Eksponentielt meget, som i ti-opløftet-i-en-million-gange federe end forventet!
Vi blev samlet op af en bus i Sct. Catherine's i Canada, og så blev vi ellers kørt nordpå i mange timer... Da vi kom derop, var det bare ud og få fat i eens rygsæk, tage den på, og så ellers ud og gå tværs over en frossen sø - uden at tænke for meget over hvor meget vægt isen kunne holde til :D - ikke at jeg var nervøs, selvfølgelig... Slet ikke!
Vi ankom til en lille gruppe huse, og efter at vi havde taget vores rygsække af, fik vi en rundvisning på campen, med langt mere information end vi lige havde lyst til.. Såsom hvor mange stykker toiletpapir vi skulle bruge til at gå nummer eet eller nummer to i udhuset - jeg vil spare jeres sarte ører/øjne for hvad unge Bill sagde, for det var ikke kønt!!

De næste par dage var sprængfyldt af fede oplevelser, som mest gik ud på teambuilding, og gøren klar til den store ekspedition vi blev sendt ud på.
Vi prøvede bl.a tillidsfald som i "Blinkende Lygter" hvor man skulle falde bagover, og stole på at ens gruppe greb en. - med den lille ændring at min gruppe rent faktisk greb mig, i modsætning til dem i filmen :D - virkelig skræmmende at falde bagover og føle som om at man vil lande meget meget hårdt på den frosne jord, men en FED følelse at blive grebet af tyve stærke hænder, hvorefter man så bare bliver sat blidt ned på jorden.. Det var virkeligt vildt!!

Den eneste måde som at man kunne tage et bad på, da vi var foruden rindende vand, var som i måske ganske rigtigt havde gættet; at hoppe i søen. Der var bare lige den lille detalje, at søen var frossen.. Frossen som i med over en fod (25 cm, sorry. Jeg er efterhånden - endelig!! - begyndt at vænne mig til de amr. mål) is på, men det var bare at hakke et hul i isen, og så ellers ned!
Vi fik lov til at gøre det på finsk maner, så vi kom først ind i saunaen for at blive varmet lidt op, og derefter løb man ud og hoppede i det iskolde vand. Og jeg kan sige jer; det vand var ikke meget over frysepunket! Puha! Men det var da opkvikkende, haha :D
Nogle af pigerne vaskede sågar deres hår, men der må jeg sige at jeg meldte pas, da jeg ikke er så stor fan af brain-freeze ;)

På tredjedagen blev vi delt op i hold, hvor nogle af os var planlæggere, ledere, sygehjælpere, navigatører, og andre (mig) var bålfolk - selvom jeg havde ønsket at komme på sygehjælper holdet, men okay :D
Vi lærte hvert især vores "kram" og blev derefter sendt ud på en 5km ekspedition på snesko. Det lykkedes mig rent faktisk at tænde et bål med kun min dolk, en flint og noget vat - så når vi tager på camping i Norge næste gang, min kære familie, skal i bare se løjer, haha!
Vi ristede vores sandwich og lavede vores varme kakao over bålet, og vandrede derefter hjem igen.
Hele turen skal det lige siges at min gruppe havde en konkurrence i hvem der kunne synge højest - så der blev gjaldet på livet lød. Jeg tror ikke at der var nogle vilde dyr i skovene omkring os, heh :) - men vi havde de sjovt!
Næste dag blev vi sendt ud på den egentlige ekspedition, som var en 10km tur - igen på snesko - ud til en tidskapsel som de forhenværende Temagami-studenter havde lavet. Den var ude midt i en sump, så det er kun et sted man kommer om vinteren, når alt er frossent. Alle de forrige Temagami hold havde gået derud, og lagt en ting, der havde speciel betydning for netop deres tur, i kapslen - så vi skulle selvføleglig også derud.
Vi gik udad klokken 10 om morgenen i højt solskin, med ligeledes højt humør, men som skyerne kom ind, daleres folks humør. Louis, Lynn og jeg - som dannede bagtroppen af rebet vi alle var bundet til - sang alle de sange vi kunne komme i tanke om, og prøvede at holde humøret oppe - og vi havde da også en rigtig god tur!
Vi gentog gårsdagens succes med at riste sandwiches over bål, og lavede suppe og varm kako af smeltet sne, og fik puttet vores lille del af Temagami i kapslen.
Alt i alt var det både en vellykket ekspedition, men også en fantastisk sjov tur, med masser af teambuilding! ;)

Næste dag skulle vi allerede sige farvel til campen, pakke alle vores ting sammen, og vandre tilbage over isen til bussen der holdte og ventede for at køre os hjemad. Alle vae udmattede efter en lang tur uden al for megen søvn, og sov gennem "Gladiator" som var på på tv'et på vejen hjem.
Selvom vejret var hundekoldt alle dage (-28 da vi vågnede den første morgen), og at ens hår frøs i næsen, når man trak vejret - og at Greg vækkede os om morgenen klokken 6 med "we all live in a yellow submarine", havde jeg en rigtig god tur, og vil gerne sige tak til medina rotary for at have sendt mig afsted ;) - love you guys!

Endnu en gang, følg med i næste afsnit af mit hæsblæsende liv!
Jeg smutter i seng nu, klokken er over 1 om natten, og vi skal arbejde imorgen!..
Elsker jer,
Laura