Del 1

Hej derhjemme,


Jeg har omsider besluttet mig for at lade være med at love hvornår jeg vil opdatere næste gang, for jeg kan tilsyneladende aldrig få taget mig sammen, eller også har jeg så travlt så travlt – så det med løfterne er slut nu! :D

Da det er over et måned siden jeg sidst har opdateret, bliver jeg nødt til at lave denne opdatering over flere gange, og her er første version!:

Jeg har haft en oplevelsesrig tid, siden jeg sidst ”snakkede med jer” (aka opdaterede herinde..). Jeg har bl.a. været i den Dominikanske Republik, som jeg sagde at jeg skulle, og kort tid derefter var jeg et smut til den nordlige del af Ontario-provinsen i Canadiens land (Arabiens land, shaba-daba-da..) - til et Rotary arrangement, skal det lige siges, til jer der spørger om jeg var tosset, siden jeg tog til Canada på denne tid at året for at campere.. men næ nej, når man er en Rotary udvekslingsstudent, så er der ingen kære mor! :D

Grunden til at vi tog sydpå var såmænd at Jackie skulle have en operation i sit håndled, for at få taget en cyste ud (som ikke var der alligevel, men dét er en længere historie..) og hvis hun blev hjemme, ville hun ikke kunne tage sig sammen til at hvile. At man skal ”tage sig sammen” til at sidde stille er ikke noget jeg forstår, men den dame har krudt i r..en, så måske er det gældende hvis ens navn er Jackie Bixler – eller også var det bare en undskyldning for at tage ned i sydens varme, haha :D uanset hvad skal jeg ikke klage, for det var virkelig virkelig lækkert at komme væk fra det kolde vejr herovre (det har lægget stødt omkring -5 og nedefter det sidste laaaaaange stykke tid) og ned til hvide sandstrande, turkise bølger og palmetræer!..

Vi tog af sted lørdag morgen klokken 3 om morgenen, for at køre til Buffalo hvor vores fly lettede klokken 6, hvilket betød at vi skulle være i lufthavnen klokken 4 – hvilket igen betød, at vi ikke fik sovet specielt meget den nat.. Efter en mellemlanding i New Jersey, hvor vi fløj over Manhattan på vejen (Bill: ”Så Laura, nu behøver du ikke at komme til New York City – du har jo alligevel set det hele!” tja, det er jo rigtig nok – men alligevel? :D ) var vi på vej mod Punta Cana.

Da vi landede var det 28 grader c, og højt solskin, og jeg nåede at blive solskoldet før vi kom indendøres – da vi gik fra flyet ned på landingsbanen og ind i terminalen – typisk mig! Suk.. Det skal lige siges at jeg var dækket af et tykt lag solcreme hele tiden vi var dernede, haha :D

Vi blev hentet af en minibus, og kørt ud til vores resort, hvor vi tog vores kufferter op til lejligheden, skiftede til bikini og badeshorts, og ellers gik ned på stranden – hvor vi tilbragte det meste af vores tid, de næste par dage. Restauranten der tilhørte resortet lå helt nede ved vandkanten, og var rigtig hyggelig, selvom kokkene var lettere utilregnelige – når man bestilte noget, skulle man altid være forberedt på at man nok ikke fik lige heeelt præcist hvad man ville have; jeg ordrede f.eks. en fiskesuppe, og fik en sandwich, haha :D – men al maden smagte ganske udmærket, og det var all-inclusive, så hvis der var noget man ikke kunne lide bestilte man bare igen - så jeg skal ikke klage! ;)

Vi gik lange ture på stranden, byggede sandslotte, læste bøger, spiste god mad, havde en piña colada engang imellem (virgin, bare rolig Rotary!).. Det var ret spooky om aftenen, fordi sikkerhedsvagterne lagde an på mig hvis jeg gik op til værelset alene, så Jackie og Bill var altid sammen med mig når jeg skulle derop. Især én mand som bestemte sig for at jeg skulle overtales til at gå med op på hans værelse, ew.. Og han var vores sikkerhedsvagt? Skræmmende..

Den sidste dag dernede prøvede jeg parasailing, som teknisk set er en faldskærm spændt efter en båd, og når båden sætter farten op, tager vinden i sejlet og hiver en op – det var meeeeeega fedt! Jeg kom helt vildt højt op, og grinte hele vejen pga. sus i maven :D Jeg kunne se helt ud til bjergene (ret langt væk) og ud til de store oceantankere der lå ude på Atlanterhavet – fuldstændig fantastisk udsigt!

Da vi skulle hjem, fik vi at vide at vores fly ikke ville kunne nå hjem til at vi kunne tage forbindelsen videre mod Buffalo, men at vi i stedet kunne få en dag mere dernede gratis – og hvem vil ikke gerne blive lidt længere i paradis, gratis? Så det sagde vi selvfølgelig ja tak til.

Næste dag, da vi igen prøvede at komme til lufthavnen, kom vi endelig videre mod Newark, hvor vi havde en ventetid på 6 timer. Så efter 5 timers ventetid gik vi over mod terminalen, og fik der at vide at vores fly var forsinket.. all right, så vi ventede og ventede på flyet, som vi igen fik at vide var forsinket endnu mere, og så fik vi en besked om at flyet var i stykker, men at de arbejdede på at fixe det. 3 timer senere, fik vi at vide at de ville skifte os over til et andet fly, og derefter fik vi at vide at DET fly også var i stykker, men at vi kunne få et hotelværelse at overnatte i – det skal lige siges at klokken på det tidspunkt var halv 1 om natten… Vi nåede først frem til vores værelse klokken 1, og det fly vi var sat på lettede klokken 6 næste morgen, så vi var nødt til at være i lufthavnen klokken 4, hvilket igen betød at vi skulle op og af sted klokken 3.. så vi fik to timers søvn den nat, men nåede hjem til arbejde og skole – selvom vi ikke nåede det før om eftermiddagen, så jeg kom ikke i skole før til 7ende modul, og havde derfor kun 2½ forskellige klasser den dag – inklusiv frokost :D

... Følg med i næste afsnit! :D