torsdag den 12. august 2010

Laura Hjørnholm; smugleren..

Så er jeg ankommet til staterne!
Turen herover gik ok - men var rigtig rigtig lang.
Vi skulle være i lufthavnen tre timer før afrejse, hvilket betød at vi skulle være der kl. fem om morgenen, fordi vi skulle flyve klokken otte..
Efter udlevering af billetter, inchecking af bagage, afsked med familien (suk!) og en hulens masse fotografering, tog vi afsted! først mod Stockholm, derfra til Chicago og (alene) til sidst mod Buffalo, hvor Bill og Jackie stod og ventede :) - på det tidspunkt havde jeg været på farten i 23 timer i streg, og var derfor ikke meget værd, men jeg fik mandet mig op, og gjort et fint nok førstehåndsintryk (håber jeg!)
Fik forresten smuglet honningen ind i verdens mest sikrede land når det kommer til fødevarer, far! Jeg er ret stolt :D

Lille heads up for jer der ikke har snakket så meget med mig om udvekslingen, så er Bill og Jackie (William og Jacquelyn) mine værtsforældre dette år. De bor i en lille by der hedder Medina, i et meget stort hus, og med ni biler (stod bare og måbede da jeg så deres garage - de er kun to i familien jo! - Bill grinede ret meget af mit ansigtsudtryk, så jeg tror han opdagede mig - prøvede ellers at lade som ingenting)
Jackie er personaleleder (ved ikke hvad det hedder, men hun tager sig af personalet) på en fløj af Buffalo hospital, og Bill har sit eget forsikringsfirma.
De har ingen børn, men til gengæld fire indeboende katte, hvor to af dem heldigvis er lidt sky og derfor ikke så klæbende og overvældende som jeg havde troet. Prøv lige at tænke på at bo med 4xMissemor, det ville have været uudholdeligt (næsten) :D
Derudover har de haft 14 udvekslingsstudenter gennem årene, hvor de sagde at mor faktisk næsten kunne have været en af deres - de startede som hostparents i '82 tror jeg nok det var :)

Der er ret varmt herovre (!), men heldigvis er øverste etage (soveværelserne) airconditioneret, så det er ikke så slemt at sove, selvom jeg savner en dyne, og ikke bare det der lagen-tæppe-tema de kører :)

Lige nu er jeg alene hjemme, da de andre er på arbejde, så jeg tror jeg vil gå ud og se mig lidt om..
Senere idag skal vi vidst nok ud at spise med en af deres venner og hans 17-årige datter, så det glæder jeg mig til - det bliver godt at lære nogle på ens egen alder at kende :)
Mandag er der Rotary-møde, hvor jeg skal møde hele klubben (fedt! tænkte jeg, for da jeg var i klubben derhjemme, var de ikke fuldtallige, selvom der nok var 30 fremmødte, men så tilføjede Bill ".. som består af 7 personer", haha - fedt at komme til en lille by :D ). De holder møder på byens bedste café, så det skal nok blive rigtig hyggeligt ;)

Jeg ved ikke hvornår jeg får mulighed for at opdatere næste gang, for jeg fandt lige ud af at selvom transformeren passer i deres stik herovre, så passer mit computerstik ikke i transformeren, fordi det er et skråt stik, suk...

Ingen billeder so far, men skal nok ordne nogle til næste gang, Line og Katrine :D
Savner jer, men har det godt!
<3 - Laura

Ingen kommentarer:

Send en kommentar